Engang havde mænd bare underbukser på og det var der ikke ret mange der gik så meget op i. Kvinders undertøj har i mange år været en ting som både kvinder og mænd har fokuseret på, mens mandens ikke var særlig vigtigt.
Det har i den grad ændret sig over de seneste 20-30 år og i dag er det nok kun helt små børn og måske ældre mænd som ikke har den store holdning til hvilke underbukser de har på. Og så er der selvfølgelig sådan en som mig der mener at det vigtigste er hvordan de sidder og føles og ikke så meget om der står JBS eller Bjørn Borg på elastikken.
Mærket er vigtigt i dag
Spørger man unge mennesker i dag, så har de fleste en holdning til hvad der skal stå på mærket. Man kan endda risikere at blive drillet hvis der enten ikke står noget eller hvis der ikke står det rigtige i forhold til hvad ”de populære børn” synes er vigtigt.
Skræmmende, men det er en del af det forbruger samfund vi lever i og det bliver vi bare nødt til at forholde os til. Så spørgsmålet er hvad der skal stå når man spørger nogen lige nu.
Jeg har talt med flere unge mennesker og jeg får lidt delte svar. Nogle af dem sværger til den tidligere svenske tennisspiller Björn Borgs underbukser, mens andre hellere vil bare de stilrene JBS tights. I bund og grund er der ikke den store forskel. Farverne, materialerne og selve udskæringen er stort set den samme, så det er ene og alene mærket som har betydning.
Når jeg så spørger de unge hvorfor der skal stå det ene eller det andet, så har de pludselig svært ved at komme med en forklaring som de selv tror på. Mange ender derfor med at sige at ”det skal der bare” og så er der ikke rigtig mere i det argument.
Er det en fase?
Når jeg så har talt med folk der har rundet 30 år, så ændre billedet sig lidt. De vil stadig gerne have kvalitet og mærkevarer, men det har ikke længere helt så stor en betydning. De går ikke længere med bukser der sidder nede om knæene og derfor er det i princippet kun dem selv og deres partner der nogensinde kommer til at se deres tights.
Derfor indeholder deres argumenter ofte også noget omkring komfort og det at de ikke må stramme for meget. Har man underbukser der sidder for tæt, så har undersøgelser vist at man bliver mindre viril og i den alder er det absolut ikke noget man har lyst til at blive. De fleste vil gerne stifte familie og det kommer altså før hvilket mærke og hvilken type underbukser man har på under sit tøj.
Hvad synes du er smart og hvad går du selv med? Kan du komme med en god forklaring på at du gør som du gør eller gør du det også bare ”fordi”? Deltag i debatten herunder, så vi alle kan blive klogere.